Chokoladelagkage med lakrids

Elsker at spise kage – men desværre er der ikke rigtig nogle her hjemme som er de store kagespiser. Derfor går der længere end forventet mellem at vi får hjemmebagt.

I december var jeg til fødselsdag ved en rigtig god veninde, og da hun bare serverede den mest fantastiske chokoladekage, så måtte jeg jo nu engang have opskriften og selv afprøve den. Og jeg må sige at jeg nok har lavet den tre gange siden – hvergang med rigtig god succes.

Ingredienser

Hvid chokoladecreme

  • 200 g hvid chokolade
  • 2,5 dl piskefløde

Kagebund

  • 250 g mel
  • 1 tsk natron
  • 225 g sukker
  • 50 g kakao
  • 1 tsk vanilie
  • 1,25 dl mælk
  • 100 g smeltet margarine
  • 2,5 dl tykmælk eller creme fraiche
  • 1 æg
  • 150 g blå salmiak Panda Lakrids

Fremgangsmåde

  1. Kog kagecreme ingredienserne sammen til chokoladen er smeltet
  2. Stil i køleskabet natten over
  3. Klip lakridserne over i to stykker og bland alle de tørre ingredienser i en skål med lakridserne
  4. Bland de våde ingredienser i en anden skål og pisk kort med et piskeris til massen er ensartet
  5. Hæld den flydende masse i skålen med de tørre ingredienser og fold den sammen indtil melet er lige akkurat gennemvædet
  6. Kom dejen i en 20 cm smurt springform
  7. Bag ved 200 grader i ca 30-40 min
  8. Afkøl – og del til to bunder
  9. Piske kagecremen til den er lækker cremet og put mellem de to bunde
This entry was posted in Bagning. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *