Hyggemad – og så må det jo også gerne være let. Nogle gange vil vi blot gerne have noget simpelt, men lækkert mad.
Vi har haft mange diskussioner her hjemme omkring hvad ‘millionbøf’ egentlig er for en ret. For mig er det med tomater og rødvin, sådan rigtig bolognese-opskrift, men for kæresten er der netop ingen tomater i, men focus på at få det bedste ud af hakkekødet. Og han har nok ret – denne ene gang 🙂
Ingredienser
- 500 g hakket oksekød
- 1 løg i små tern
- 1 stk oksekøds-bouillon
- ca 1-2 dl vand
- Meljævning af ca 3 spsk mel og 6 spsk vand
- Salt & peber efter smag
- Spagetti
- Evt ærter som tilbehør
Fremgangsmåde
- Brun kødet i en gryde
- Tilsæt løg og steg gerne med 5-7 minutter, eller til løgene ser klare ud
- Tilsæt bouillon og vand, og lad retten simre 10-15 min
- Kog i mellemtiden pasta efter opskriften (8-12 min afhængig af typen)
- De frosne ærter kan hurtig tilberedes ved et kort opkog eller ved at overhældes to gange med kogende vand
- Jævn saucen til den ønskede konsistens og smag til med salt og peber